Vælg en side

BRAV Rådgivende ingeniører

H. ESSERS

Højlager i KK3 med belgisk samarbejdspartner som består af et 10.000 m² højlager og et 750 m² kontordomicil, opført med indspændte betonsøjler og specialkrav til brand og sikring grundet opmagasinering af kemikalier. Brav har projekteret konstruktionen og assisteret den belgiske totalentreprenør med dansk byggeskik samt overholdelse af bygningsreglementet.

DJI_0411
default
default
previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow

Projekt

H. ESSERS

Type

Konstruktionsprojekt

Status

Udført

Årstal

2024

Adresse

Jordmodervej 37, 4100 Ringsted

Bygherre

H.Essers A/S

Øvrige Rådgivere

AK83 (myndighedsprojekt), Willy Naessens (hovedprojekt), HusGruppen

Areal

Ca. 10.750 m2 højlager og kontordomicil

Elementer

Ydervægge: Mineraluldspaneler på betonelement søjler

Bærende konstruktion: Søjle-bjælke-bygninger med indspændte betonsøjler med forspændte betonbjælker på. Dækskiver er huldæk for kontordomicil, mens tagskive over lagerbygning er trapezplader. Trapper udføres som ståltrapper

Fundament: Pladsstøbte fundamenter

Bygningen

Bygning til højlager på 10.000 m² med tilhørende 750 m² kontordomicil. Begge bygninger er udført efter ”belgisk-byggekoncept”, hvor bærende og afstivende del primært er indspændte betonsøjler sænket over indstøbte udragende armeringsstænger.
I højlageret opmagasineres væsker og kemikalier, hvorfor bygningen udføres med særligt skrappe krav til brand og sikring. De bærende konstruktioner er udført sammen med den belgiske totalentreprenør og betonelementleverandør Willy Naessens Industriebouw, der har ageret projekt- og byggeleder efter myndighedsprojektfasen.
I højlageret udføres forskellige sektioner med varierende brandkrav, ligesom der grundet de høje reolsystemer er krav om M-konstruktioner (tunge brandvægge), hvilket løses både med porebetonvægge, betonelementvægge og mineraluldspaneler.

 

Bærende Konstruktion

De 12 m høje indspændte søjler er som udgangspunkt fikseret til fundamentsblokke 7-12 m² store fundablokke med 6-8 opragende Ø25 armeringsstænger. Søjlerne måler typisk 600 x 600 mm og har Ø80 udsparinger i bunden, som efter montage udstøbes for at opnå indspænding. Alle søjler og forspændte betonelementbjælker produceres og leveres via båd fra Willy Naessens egne betonelementfabrikker i Belgien.
Beregningerne er sat op efter SBi-271 med konvertering og genberegning af belgiske overslagsberegninger til danske normer, hvorfor beregningsinput til betonelementer og fundamenter er leveret til den belgiske tekniske afdeling til tegningsopsætning og efterfølgende produktion.

 

Vores rolle

Bravs opgave har udover at være bygværksprojekterende, certificeret statiker og afsnitsprojekterende for betonelementer også været at bistå den belgiske totalentreprenør med forståelse af dansk byggeskik- og tradition samt overholdelse af Bygningsreglementet vedrørende konstruktioner og brandforhold.

(Illustrationer: HusGruppen)

Kontakt

Anders Grue

Konstruktionsingeniør

M: +45 6915 2902

Anders@brav.dk