Projektet består af fire blokke rækkehuse fordelt på to matrikler med et samlet boligareal på 1510 m², inkl. fælleshus. Konstruktionen er udført i træ med pladsstøbte fundamenter, og bygningerne er almennyttige med fokus på tilgængelighed og bæredygtighed. Projektet er realiseret i samarbejde med Poul Rasmussen Erhvervsbyggeri som totalentreprenør.
Projekt
Entrepriseform
Type
Status
Årstal
Adresse
Bygherre
Øvrige rågivere
Areal
Team
Elementer
Bærende konstruktion: Træbyggeri med alle bærende dele i træ, herunder træskeletvægge udført insitu og tagspær leveret som færdige gitterdragere fra spærfabrik. Ved åbninger over 4 m er desuden suppleret med bærende gitterdragere i samme størrelse, som øvrige gitterdragere er ophængt i.
Fundament: Pladsstøbte fundamenter med letklinkersokler under alle vægge
Bygningen
Fordelt på to matrikler er udført i alt fire blokke af rækkehuse med i alt 1510 m² boligareal inklusiv et fælleshus. De to blokke er opført som en del FAB i Otterup, mens de to andre blokke er opført som en del af FAB i Krogsbølle.
Bygningerne er almennyttige boliger og er opført med tanke på tilgængelighed, bæredygtige konstruktioner og stor kvalitet i boligen.
Trækonstruktioner er projekteret og udført i samarbejde med Poul Rasmussen Erhvervsbyggeri i Otterup, som har været totalentreprenør på projektet. Boligerne kan i sig selv indplaceres i KK1, men grundet det sammenhængende fælleshus i den ene blok i Otterup, er dette projekt opgraderet til KK2.
Vores rolle
Brav har således ageret bygværksprojekterende og certificeret statiker på opgaven, samt afsnitsprojekterende for alle konstruktionsafsnit på nær træspær.