BRAV Rådgivende ingeniører
På baggrund af Cornelius Vöges helhedsplan for den tidligere slagterigrund i Roskilde, har Liljeborg Aktieselskab igangsat en transformation af de udtjente bygninger til byens nye kulturelle og sociale mødested. Renoveringen fokuserede på at bevare bygningens rå og industrielle udtryk, med respekt for dens historiske karakter, samtidig med at den blev tilpasset moderne anvendelsesformål.
(Illustrationer: Cornelius Vöge)
Projekt
Type
Ombygning og Renovering
Status
Udført
Årstal
Adresse
Bygherre
Øvrige Rådgivere
Entreprenør
Team
Malte Hessellund Lundehave, Lars Olesen, Benjamin Groth Frederiksen
Projektbeskrivlese
Baseret på Cornelius Vöges helhedsplan for den tidligere slagterigrund centralt placeret i Roskilde, har bygherre Liljeborg Aktieselskab ønsket de udtjente bygninger transformeret til byens nye spændende mødested for kulturelle og sociale fællesskaber, med kulturforeningen INSP! som tovholder for udlejning og facilitering af de kommende lejere.
Transformationen af bygningerne er delt op i 4 etaper, som blev kickstartet med slagteriets tidligere kontor- og administrationsbygning, som blev opført i 1928 i 2 etager med delvis kælder. Bygningen var hårdt ramt af tidens tand, og gennemgik indledende en omfattende sanering for råd, svamp, bly, pcb m.m., indtil der kun var den rå murede konstruktion tilbage.
Udtrykket ønskedes bibeholdt råt og industrielt, med synligt murværk, søjler og bjælker, med udgangspunkt i en håndværksmæssig ordentlig tilgang til renoveringen af de gamle bygninger. Dette kombineret med respekt for den bygningsmæssige arv, resulterede i et flot resultat, som forhåbentligt kan bidrage som et godt eksempel, på det potentiale der er i at renovere og transformere på den eksisterende bygningsmasse.
Bærende konstruktioner
Eksisterende bygværk er opført som værende fuldmuret i kælder og stue, og med hulmur med faste bindere på 1. sal. Der er anvendt omstøbte stålbjælker og -søjler til bæring af etagedæk og tagkonstruktion.
Etagedæk var generelt udført som træbjælkelag, som udskiftedes pga. råd. Derudover er der lokalt hvælvede murstenslofter (kappedæk) båret af I-profiler. Taget var udført som bjælkespær med kipbjælke, som erstattes med gitterspær pga. gennemgående råd.
Lift blev etableret fra kælder til 1. sal, hvorved der udføres grube og skakt i bygningens højde.
Derudover er der introduceret nye stålbjælker og overliggere enkelte steder, for at åbne lidt op, ligesom der tilføjet to udvendige flugtvejstrapper.
Udover generel projektering af de bærende konstruktioner, har Brav deltaget i projektering og udførsel fra start til slut, med indledende registrering, input til muligheder og bygningsdesign, samt løbende tilsyn og opfølgning.